Disse fineste billeder tegnede min mor, da hun var i lære som tandtekniker i 1967. De har en stor affektionsværdi og minder mig om hvorfor jeg havnede her.

De hænger fint i række på laboratoriet og når jeg kigger op på dem næres en stolthed inden mig. Et firma min mor byggede op hjemme i køkkenet, da jeg var spæd og stille roligt blevet udvidet gennem årene.

I 2009 overtog jeg firmaet og som beskrevet kører videre med en stolthed i hjertet, fordi der også er en udfordring i at bestå og blive ved i samme firma så mange år. En præstation, som måske ikke hænger så meget sammen i dag i vores samfund. Videre til det næste. Men fakta er at Hillerød Dental nu er et firma med 44 år på bagen og med samme blod i årene.

Jeg har selv været på op og nedeture i årene der er gået, som virksomhedsejer og tandtekniker. Branchen forandrer sig meget hurtigt og det er bare med at følge trop. Kina stormagter af billige tænder har været en stor ballast for mange laboratorier på dansk jord. Digitaliseringens indtog, hvor der hele tiden er nyt og lære. Ting skal gå hurtigere og hurtigere og hvis ikke er vi tabt.

Nå så alt det er sagt har vi her i Hillerød Dental haft et spændende og forrygende år og med alle mine fantastiske ansatte kunne rejsen ikke have bestået. Rigtig mange tiltag er sket i 2017. Vores lavprislinje C-Crown er vokset, som kom til 1. Januar netop for at få noget af markedet tilbage til danske tandteknikere. Vi har været på mange spændende messer og event her i Danmark og i Island. Day- Crown og Design-Crown vil formentlig liste sig stille og roligt ind på markedet i takt med digitaliseringen spreder sig.

Mange frø er sået og jeg er sikker på de vil spire endnu mere i 2018. Vil glæde mig til endnu et spændende år.

Ønsker alle vores kunder, samarbejdspartnere og patienter et lykke bringende og smukt nytår.